Event Information

Onsdag den 15. maj til søndag den 25. august 2019 , tir til søndag, kl. 11-16.

Tekstilmuseet, Museum Midtjylland, Vestergade 20

(Entré: 75 kr)

Find vej her

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Særudstilling: Modernisér - ni tekstile nyfortolkninger

Bon Jovi Jam

Gamle tekstiler opstår som nye, når 'Modernisér' - en udstilling og workshop skabt af ni tekstildesignstuderende - åbner på Tekstilmuseet i Herning.

Et gylp-plettet forklæde, en kedelig beige vest og en mølædt gammel dyne bliver moderniseret og relevante på ny. De ni tekstilnørder fra VIA Design, Herning, som står bag udstillingen, har taget udgangspunkt i historiske tekstiler fra museets samling og skabt ni helt nye broderede, strikkede og vævede værker, samt en broderiworkshop.

"Med udstillingen og workshoppen vil vi gerne vise hvordan tekstildesignere kan fortolke, nyskabe og videreudvikle med afsæt fra fortidens tekstiler," forklarer Michelle Drew Kristensen, som selv deltager på udstilling med produktet I tråd med 60'erne. De tekstildesignstuderende lærer ikke kun at væve, strikke og brodere på uddannelsen, men også at udstille og undervise i de tekstile håndværk. Derfor er det også de studerende, der står bag alt til udstillingen - fra grafik til opstilling og promovering.

De udstillede værker spænder fra installationer i akryl til tekstilkunst af genbrugsstof og modeskabende tøj. Designerne, som går på 6. semester på uddannelsen Tekstildesign, - håndværk og formidling, har ladet sig inspirere af mønstre, håndværksteknikker eller enkle detaljer fra de gamle genstande og brugt dem som udgangspunkt til nye og spændende produkter.

Udover værkerne giver designerne også et sjældent indblik i de trin, der ligger bag udvikling af et nyt design, i form af deres afprøvninger undervejs i processen. Ni procesprøver bliver udstillet sammen med hvert værk.

På den tilhørende broderiworkshop "Jeg sætter mit sting som jeg vil", som afholdes 18. maj, kan man gøre tekstildesignerne efter og brodere en taske med sit helt eget design.

Udstillingen kan ses indtil 25. august 2019