Event Information

Tor. d. 13. juni 2019 , kl. 18.30-20.

Herning Bibliotekerne, Østergade 8

(Entré: 70,- (50,- for medlemmer af museets støtteforeninger))

Find vej her

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Historisk byvandring i Herning

Bon Jovi Jam

Torsdag den 13. juni afholder Museum Midtjylland byvandring, hvor vi fortæller om Hernings byudvikling i 1800- og 1900-tallet.

I starten af 1800-tallet var Herning blot en lille landsby med ganske få indbyggere. I 1827 anlægges der imidlertid et tinghus på en markvej, fem år senere et apotek, og bydannelsen begynder at udvikle sig i dette område øst for den gamle landsby.

Den gradvise udbygning af infrastrukturen med landevejen mellem Aarhus og Ringkøbing og den senere anlæggelse af jernbanen satte for alvor gang i byens vokseværk. Hertil kom også den spirende industri. Et foreløbigt højdepunkt nåede man i 1913, hvor Herning blev købstad og for længst var blevet hedens hovedstad for handel og vandel.

Turen starter foran Herning Bibliotek i Østergade. Det var i sin tid blot en simpel markvej, hvor byudviklingen begyndte at tage form omkring et tinghus og et apotek i den første halvdel af 1800-tallet. Turen går herefter via torvet hen til Herning kirke, der i 1889 afløste den gamle middelalderkirke i den vestlige del af byen. Herefter går turen til Dalgasgade, hvor vi skal høre om den tekstilindustri, der blev en enorm drivkræft for byens vækst i det meste af 1900-tallet. Turen slutter ved banegården, hvor vi skal høre om jernbanens store betydning for byens og engens vækst.

Mødested: Herning Bibliotek, Østergade 8, 7400 Herning