BEMÆRK: De fleste kultursteder i Herning Kommune er åbne igen. De følger naturligvis myndighedernes retningslinjer og gør alt, hvad de kan for at sikre publikum gode og trygge oplevelser. På grund af nedlukningen, flytninger aflysninger af arrangementer i en periode kan der være enkelte arrangementer i kalendervisningen, som er fejlbehæftet. Visningerne har link til arrangørernes hjemmeside, hvor du altid er sikret de seneste opdateringer på arrangementerne. HerningErKultur Helt Sikkert!

Event Information

Fredag den 17. september 2021 , kl. 21.

Fermaten, Smallegade 4

(Entré: 125 kr)

Køb/bestil billet
Find vej her

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Bite The Bullet

Bon Jovi Jam

Hvad ville der ske, hvis Jack White tog stoffer med Daft Punk og inviterede Tama Impala med på en streg? Bite The Bullet giver et kvalificeret bud på trioens kommende album!

På bandets kommende plade "Brother", cutter trioen deres riffbårne rocklyd op med letantændelige elektrobeats, fængede pophooks og rave energi. Resultatet er et hektisk og dansabelt bud på syrepop anno 2021. Selv kalder de genren Thunderpop. Mindsettet for den nye plade er da også et radikalt andet end på gruppens tidligere albums:

"Vi har altid drømt, at bandet skulle være som et åbent kærlighedsforhold, hvor man gerne må have elskere og finde næring udenfor bandets lukkede cirkel - det er bare først nu, vi selv har været klar til det", siger guitarist Paw Eriksen.

Bite The Bullet har derfor ladet de første, spæde sangskitser cirkulere frit blandt gode venner og sangskrivere som Søren Christensen (Fallulah, Nabiha, Reptile Youth, m.fl.) og Jonas Breum (Peter Sommer m.fl) før sangene fandt deres endelige form. I processen tog Søren Christensen styring som producer, kreativ storebroder og tovholder.

Som eksplosivt liveband har Bite The Bullet flere intensive europaturnéer på samvittigheden. Her har navnlig de tyske og spanske koncertgængere kastet deres kærlighed efter den danske rocktrio. De hyppige ture ned ad den tyske autobahn har givet trekløveret et trofast fanskare sydpå og har gjort dem til et toptunet live act, som besidder en utæmmet energi, der er en sjældenhed herhjemme.

"At spille en koncert er, for os, ikke bare at lire et par sange af for et publikum. Nej, vi vil sgu' have folk til at være en del af festen, og vi er ikke bange for at lukke dem ind," fortæller forsanger, Thomas Storgaard Christiansen, om bandets højeksplosive koncerter. Bite The Bullet spiller med en energi og en indlevelse, der gør det vanskeligt for selv de tungeste ben at stå stille. Noget som det danske publikum har fået at føle når bandet har supportet for navne som Magtens Korridorer, Go Go Berlin, Baby Woodrose, The Blue Van og The Sandmen