BEMÆRK: De fleste kultursteder i Herning Kommune er åbne igen. De følger naturligvis myndighedernes retningslinjer og gør alt, hvad de kan for at sikre publikum gode og trygge oplevelser. På grund af nedlukningen, flytninger aflysninger af arrangementer i en periode kan der være enkelte arrangementer i kalendervisningen, som er fejlbehæftet. Visningerne har link til arrangørernes hjemmeside, hvor du altid er sikret de seneste opdateringer på arrangementerne. HerningErKultur Helt Sikkert!

Event Information

Onsdag den 8. september 2021 , kl. 20.

Fermaten, Smallegade 4

(Entré: 175 kr)

Køb/bestil billet
Find vej her

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Rosalia De Souza/Jonas Johansen Brazilian Projekt

Bon Jovi Jam

Samarbejdet mellem De Souza og Johansen begyndte på Montmartre i København, marts 2017 og blev genoptaget nu i 2020.

En del været planlagt som blev Corona -aflyst. MEN 2 skønne koncerter blev gennemført i Assens og Aarhus i september 2020. Og DET tegnede bare godt!

Rosalia er en pragtfuld sangerinde med et omfattende kendskab til den Rio-Brasilianske sangskat. Samtidig er hun super musikalsk og vidunderlig at arbejde med når hun fortolker gruppens originale kompositioner. Gruppens beat er bygget op omkring Rasmussen og Johansens mangeårige samarbejde med Graig Earle og Mats Andersson som de to nye forfriskende elementer. Musikken er selvfølgelig brasiliansk inspireret, men brasilianere ville ikke spille den på den måde. Det er en international gruppe med en international lyd. Præget af musikere som samler farver, klange og ideer fra hele verden.

Rosalia de Souza
Rosalia de Souza er født i Rio de Janeiro, men har siden 1988 boet i Italien. Hun er en af de mest kendte brasilianske sangerinder, som lige nu er bosat i Europa. Hendes samarbejde med Schema Records har resulteret i fire albums, som har gjort hende berømt i hele verden. Hun har tidligere arbejdet sammen med blandt andre den brasilianske producer og guitarist Roberto Menescal, den brasilianske singer/songwriter Marcos Valle og en lang række af Europas bedste musikere.

Mats Andersson
Den svenske guitarist Mats Andersson har en dybdegående viden om den brasilianske musiktradition og har anvendt denne til at udvikle en meget personlig lyd, der kombinerer brasilianske rytmer med jazz og elementer fra nordiske melodier og melankoli. Han har optrådt med navne som Miriam Aida, Marco Pereira, Joyce Moreno og Lius Barcelos. Derudover har han spillet med en lang række svenske artister og symfoniorkestre, hvor turnéerne har bragt ham til blandt andet Japan og Brasilien.

Steen Rasmussen
Pianisten Steen Rasmussen er Danmarks bedste tolk og talsmand for brasiliansk musik. Ved sit piano orkestrerer han som en ægte brasilianer med en meget personlig og sofistikeret stil. Han har udgivet seks meget roste albums under hans eget navn og har derudover turnéret i Europa og Sydamerika med artister som Joyce Moreno, Leo Minax, Paulo Braga og Josefine Cronholm. Steen Rasmussen er også en efterspurgt sidemand hos stjerner som Airto Moreira, Toninho Horta, Charlie Watts, Robertinho Silva og danske stjerner som Søs Fenger, Lis Sørensen, Sanne Salomonsen og Sebastian - blandt andre, som også har kaldt på hans talent.

Graig Earle
Den canadiske kontrabassist Graig Earle har på begge sider af atlanten længe været en efterspurgt medspiller for mange etablerede og nye jazz-artister. Graig Earle kombinerer klarheden og lyden af de store jazzbassister fra 1950'erne med en moderne rytmisk følsomhed og tilgang til gruppeimprovisation. Han har optrådt med artister som Victor Lewis, Pat Labarbera, Denzal Sinclaire, Ralph Alessi og Gilad Hekselman. Han opdeler til dagligt sin tid mellem København og New York City.

Jonas Johansen
Trommeslager Jonas Johansen er en vaskeægte orkestertrommeslager med en universel lyd, som er udviklet igennem 35 års optrædener på nogle af verdens største scener. Både hans personlige og internationale lyd er forankret i hans store viden om jazzens traditioner og hans evne til at inkorporere elementer fra musik fra hele verden. Han har optrådt med utallige jazzlegender såsom McCoy Tyner, David Sanborn, Maria Schneider, John Scofield, Elaine Elias, Enrico Pieranunzi, Mike Stern, Egberto Gismonti og Niels-Henning Ørsted Pedersen.

c