Event Information

Torsdag den 14. oktober 2021 , kl. 20.

Fermaten, Smallegade 4

(Entré: 300 kr)

Find vej her

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Benjamin Hav

Bon Jovi Jam

Han havde ambitiøse liveshow rykker ud for første gang. Efter 3 albums, flere store hits og med et stort liveorkester bag sig, melder Benjamin Hav klar til at levere et show af en anden verden i efteråret 2021.

'Jeg har nu udgivet tre fantastiske albums. Der er så meget jeg har villet vise. Så meget kærlighed jeg har villet formidle gennem mit band. Danmarks bedste musikere er med mig. de har nu stået opmagasineret i et øvelokale i snart tre år. Nu støver vi hinanden af og melder klar! Nu tror vi på det!'

Benjamin Hav forlod i 2019 sin ven i Benal og udgav i 2020 to soloalbums. I starten af 2021 udkom det tredje. Med tre albums i bagagen og masser hits drager han afsted på sin debut tour sammen med et band man nok kan betegne som musikkens elite. Ventetiden er endelig ovre, og fans kan nu glæde sig til, at Benjamin Hav & Familien tager på turné, hvor de besøger Herning, Odense, Kolding, København, Aarhus, Roskilde og Aalborg. Live kan publikum - for første gang nogensinde - glæde sig til at høre numre som 'Musse', 'Spice Up Your Life', 'Den Dejligste Boy', 'Velkommen' og mange flere.

Benjamin Hav har håndplukket nogle af Danmarks dygtigste musikere, som sammen er blevet til Familien. Med sig har han Emil Falk, Birk Nevel, Kristoffer Sjelberg, Bastian Sjelberg, Andreas Stigkjær, Troels Mørkeborg og Torben Jensen. Sammen vil de lave den vildeste liveoplevelse længe set. Den dygtige rapper har sjældent glædet sig så meget og siger, at den energi han lægger i sit liveshow, bliver på et helt nyt niveau:

'Jeg opererer I et spændfelt, der rækker fra renfærdig sindighed til brassband-konfetti. Man kan næsten sige, at jeg rummer både Adele og Kanye, og nu bliver jeg selv helt pinlig, for det er selvfølgelig ekstremt klamt at referere til de største derude.' siger Benjamin Hav.

Senest har Benjamin Hav udgivet albummet 'Tesla'. Et album fyldt med genreskift, gæster og ambition. Elementer han glæder sig til at tage med videre til sine livekoncerter. Som han selv beskriver det: 'Det bliver mødet mellem grænseløse ambitioner, højtragende drømme og bevægende hofter'