Event Information

Onsdag den 21. april til søndag den 19. december 2021 , kl. 10.

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Birk Centerpark 1

(Entré: Voksne 75 kr / Seniorer, studerende 60 kr / Børn u. 18 år GRATIS)

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Carl-Henning Pedersen - Lerets billedmager

Bon Jovi Jam

Den anerkendte CoBrA-kunstner Carl-Henning Pedersen er kendt for sit fabulerende maleri. Nu rettes der for første gang i museumssammenhæng selvstændig opmærksomhed mod kunstnerens arbejder i ler.

Udstillingen stiller skarpt på hele den farvemættede pallette af keramik fra Carl-Henning Pedersens hånd. Fra hans monumentale udsmykninger til blandt andet Angligården i Herning, 1966-1968, til hans samarbejde med Royal Copenhagen i begyndelsen af 1990erne. Her skaber han en lang række værker, dels på fajance og porcelæn, dels på lertøj, ligesom han udfører en række ekspressive eksperimenter med leret fra slutningen af årtiet, hvor figurerne bærer de tydelige fingeraftryk af kunstnerens spontane skabelsesproces.

Carl-Henning Pedersen havde som ung en drøm om at blive komponist, og man fornemmer i hans keramiske værker en egen tone i de legende og rytmiske penselstrøg. Til denne udstilling har komponist Ditte Rønn derfor undersøgt den særlige klang i Carl-Henning Pedersens keramiske værker og skabt lydværket "I mine hænder", der danner lydspor til syv udvalgte værker i udstillingen.

Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og CLAY Keramikmuseum og er bl.a. blevet til på baggrund af en generøs donation på 36 keramiske værker fra Carl-Henning Pedersens enke, Sidsel Ramson, til CLAY Keramikmuseum Danmark