Event Information

Fredag den 22. oktober 2021 , kl. 17.

Multicenter Sunds, Idrætsvej 2

(Entré: Barn: 140 kr | Voksen: 190 kr)

Find vej her

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Cirkus Mascots "Du Milde Manege" i Sunds

Bon Jovi Jam

Cirkus Mascot kommer til byen med årets forestilling "DU MILDE MANEGE" som spilles indenfor i Multicenter Sunds! Det er cirkus i børnehøjde for hele familien med dygtige artister, dejlige dyr og den sjoveste klovn.

- 11.000 cirkusglade børne og voksne har allerede besøgt os!

Om forestillingen:
"Det dufter af savsmuld og popcorn, for det gør cirkus, og så betyder det ikke så meget, hvor man befinder sig, det væsentligste er; med hvem?

De kunne ikke trives med det i længden, cirkusfamilien, som den seneste tid har støvet numrene af til hidtil ukendt perfektion - savnet efter publikum, børn og deres voksne, blev for stort, og derfor har de stablet et stort nummer på benene. 14 fuldendte og fantastiske cirkusnumre - faktisk. I sportshaller rundt omkring i landet, som nemt kan rumme det sædvanlige antal publikummer og den tilhørende begejstring.

Cirkus er traditionen tro, og det er præcis samme magiske manege, man træder ind i. Du glemmer tid og sted, når først klovnen Gulio spiller med musklerne. Årets forestilling er akkurat lige så vov'et, som den plejer at være - pjattede pudler og hundekunster; se! Balancekunst, klovnerier, to grise og en gås, en ung fyr, der har flere bolde i luften end statsministeren og en cirkusdirektør med (rampe)lys i øjnene - endelig, det er tid til cirkus.

Forestillingen varer som vanligt 80 minutter plus pause. Lyden og lyset er det samme, popcornene smager som de skal, candyflossen smelter i munden, og du bliver overrasket, når du hører, at
forestillingens ældste artist er fyldt 70. Han har fået en lys idé og balancerer på kanten af det mulige.
Det er en del af magien; at de ikke kan lade være. Du kender det; genkendelsens glæde. Alt er, som det var engang - sådan cirkus...

Gi' dig selv en hverdagspause - du milde manege, hvor vi trænger!"

Info:
Alle pladser omkring manegen er efter "Først til mølle"-princip og dørene til hallen åbner 1 time før forestillingen.

Forestillingen har en varighed på ca. 1 time og 45 min. inkl. en pause.

Børn under 3 år kommer gratis med ind, hvis de sidder på skødet af en voksen

Har du spørgsmål?
Så ring til vores kundeservice på: 20 74 50 52
(Telefontid alle dage fra kl. 11-13)

Se mere om årets forestilling og køb billet på:
https://cirkus-mascot.dk/