Event Information

Lørdag den 29. januar 2022 , kl. 11-12.

Herning Bibliotekerne, Østergade 8

(Fri entré)

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Familiekoncert: Min nabo Totoro

Bon Jovi Jam

Ensemble MidtVest improviserer til Miyasaki's tegnefilm Min Nabo Totoro.

Biblioteket i Herning byder indenfor til en unik koncert, hvor musikerne fra Ensemble MidtVest improviserer til Miyasaki's tegnefilm "Min Nabo Totoro".

Koncerten er for børn fra 4 år og deres voksne.
Gratis billetter kan trækkes her >>

Om filmen
Den japanske tegnefilm "Min nabo Totoro" er en filmperle udover det sædvanlige. Med eventyrligt trylleri og magisk fantasi fletter den bånd mellem barndommens uskyld og tilværelsens mangesidede alvor.

Der findes tidspunkter i vores liv, hvor forandringer og uforudsigelige begivenheder dominerer vores hverdag. Hvor vi tvinges til at gå nye veje og agere i sammenhænge, vi ikke tidligere har kendt. Hvor hændelserne løber af med os, uden at vi er helt klar over i hvilken retning, livet fører os.

Nogenlunde sådan forholder tilværelsen sig for de to søstre i "Min nabo Totoro". De to charmerende krudtugler, 4-årige Mei og 11-årige Satsuki, flytter sammen med deres far ind i et faldefærdigt hus med ukendte lyde og småkryb overalt. Familien hjælper hinanden med at gøre huset i stand, imens moren ligger syg på hospitalet. En del af pigernes hverdag i det nye miljø er uvisheden om, hvornår og om moren kommer hjem.

En dag griber magien ind og spiller med i familiens liv. Ved roden af et stort egetræ åbenbarer en spirituel virkelighed sig for lille Mei. Hun falder gennem et hul ved roden af det store egetræ og møder det venlige og godmodige væsen Totoro. Nu tager eventyret fat, for Totoro tager pigerne med på fantastiske flyveture gennem naturen. Da Mei, i filmens dramatiske højdepunkt, løber væk og farer vild, viser Totoro sig som den venlige beskytter. Han både finder og fører hende til hendes elskede og savnede mor på hospitalet.

"Min nabo Totoro" er skrevet og instrueret af den prisbelønnede japanske tegnefilminstruktør Hayao Miyazaki", f. 1941. Han har flere mesterlige tegnefilm bag sig - også med piger i hovedrollerne, bl.a. "Chihiro og heksene"(2001), der indbragte ham en Oscar for Bedste Tegnefilm. Senere kom endnu en publikumssucces: "Det levende slot" (2004). Hans filmiske univers blander genkendelige, realistiske miljøer med drøm, fantasi og eventyrlige væsner. Et af Hayao Miyazakis fornemste budskaber er vigtigheden af at gøre plads til fantasien i vores dagligdag, fordi: "Vi skal ikke lægge os for tæt op ad hverdagens virkelighed, men give plads til hjertets, hjernens og fantasiens virkelighed. Vi skal åbne for fantasiens kraft, for den kan tilføre virkeligheden noget nyttigt"