Event Information

Lørdag den 2. april til fredag den 23. december 2022 , 10:00-16:00.

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Birk Centerpark 1

(Entré: Voksne 75 kr; pensionister, studerende og grupper 60 kr; børn u/ 18 år GRATIS)

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Særudstilling: Henning & Heerup International

Bon Jovi Jam

Helt ny udstilling om dansk kunst i 1960'erne tager sit udgangspunkt i Henry Heerup og Carl-Henning Pedersens deltagelse i den 31. Venedig Biennale i 1962, hvor de to kunstnere høstede hidtil ukendt anerkendelse.

Henning & Heerup International

"Heerups skulpturer og Carl-Henning Pedersens malerier virkede sammen ved deres fine optimisme. De spejlede frihed og ægte inspiration, og de gav vores hus en helt selvstændig og usædvanlig tone. Det var en duet, som bragte et frisk sus fra Norden. Vi har ikke kun en kunst, som burde være bedre kendt uden for vore egne grænser, men en kunst, man gerne vil lære at kende."
(citat Pierre Lübecker, Politiken, 1. juli 1962)

Sådan lyder ordene fra Pierre Lübecker i en reportage fra den danske deltagelse ved Venedig Biennalen i 1962. Den danske komité havde dette år peget på Carl-Henning Pedersen og Henry Heerup som repræsentanter for Danmark og med det resultat, at de begge i internationalt perspektiv høstede hidtil ukendt anerkendelse. Ikke mindst udmøntede det i, at den internationale komité tildelte Carl-Henning Pedersen årets UNESCO-pris, som kun én gang tidligere, i 1909, var tilgået Danmark.

Den nordiske kunst
Inden for Danmarks grænser vil mange kunne genkende både Henry Heerup og Carl-Henning Pedersens farverige malerier, og med deres store udbredelse herhjemme har vi en tendens til at se de to kunstnere som særligt danske. Dette forstærkes af, at begge kunstnere var meget inspirerede af den nordiske billedtradition, som kendes fra for eksempel romansk stenkunst og middelalderens kalkmalerier i de tidlige danske kirker.

Da 2. Verdenskrig brød ud blev danske kunstnere afskåret fra at søge inspiration uden for Danmarks grænser. I stedet måtte kunstnere som Carl-Henning Pedersen og Henry Heerup vende blikket mod den nordiske kunst. Det skulle sidenhen vise sig at få meget stor betydning for de to kunstneres internationale gennemslagskraft i årene efter Venedig Biennalen. Alene antallet af udstillinger, som de to kunstnere deltog i efterfølgende, taler deres eget sprog.

En hyldest til dansk kunst

I en længere årrække har både Heerup Museum og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum arbejdet intensivt
med at systematisere og digitalisere den grundlæggende viden i museernes arkiver. Tilsammen har de to museer en unik vidensbank bestående af ikke blot flere tusinde kunstværker, men også breve, notesbøger, dagbøger samt scrapbøger. Ud fra dette omfattende materiale tegner der sig et billede af to danske kunstnere, der var langt mere aktive internationalt end hidtil antaget.

Med denne udstilling vil besøgende få mulighed for at opleve de to kendte danske kunstnere Carl-Henning Pedersen og Henry Heerup, når museet samler og udstiller de mange værker, som de to kunstnere havde med på Venedig Biennalen i 1962