Event Information

Lørdag den 14. januar 2023 , kl. 10-14.

Herning Bibliotekerne, Østergade 8

(Fri entré)

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Sundhedsmesse 2023

Bon Jovi Jam

En dag med fokus på det sunde liv.

De seneste år har Corona desværre spændt ben for bibliotekets årlige Sundhedsmesse, arrangeret i samarbejde med Østergades Apotek. Men i 2023 er vi endelig tilbage - og ser frem til endnu en festlig lørdag med fuld fokus på det sunde liv.

Efter en december med lidt for meget af den gode julemad, får de fleste af os trang til at leve ekstra sundt. Mange laver nytårsforsæt om vægttab, rygestop og motion. Der bliver købt ekstra mange medlemskaber til fitness-centret og løbeskoene støves af i mange hjem.

Men hvordan holder man den sunde kurs? Og er der hjælp at hente til at komme i gang og holde motivationen?

På Sundhedsmessen er der masser af inspiration at få, når biblioteket endnu engang slår dørene til en dag, hvor du kan møde en bred vifte af sundhedstilbud, lige fra fysioterapeuter til rygestopkonsulenter, der alle hver især vil inspirere dig til en sundere livsstil.
Som tidligere år, kan du også få målt din såkaldte "body age" og fedtprocent og dermed blive klogere på, hvor du kan sætte ind ift. at få sin krop i bedre form.

Du kan også, som tidligere år, deltage i en Sundhedsquiz på dagen, hvor du kan vinde flotte præmier fra Østergades Apotek. Vinderen udtrækkes kl. 13.00

Alle er velkomne til en dag med fuld fokus på sundheden - vi glæder os til at inspirere jer.

Så sæt et stort X i kalenderen og mød op til Sundhedsmesse 2023 og tag dit første skridt til et sundere liv - ikke kun i januar!