Event Information
Onsdag den 3. december 2025 , kl. 19:00.
Tekstilmuseet, Museum Midtjylland, Vestergade 20
(Entré: 90 kr/50 kr for medlemmer af Historisk Forening og Museumsforeningen for Museum Midtjylland)
Skal du afsted?
Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.
Nyt fra arkæologerne
Årets gang i arkæologien - Kom med bag kulisserne!
Hvordan ser et arkæolog-år egentlig ud?
Museum Midtjylland inviterer onsdag d. 3. december til en inspirerende og hyggelig aften, hvor museets arkæologer deler historier fra årets udgravninger, viser spændende fund og løfter sløret for planerne i 2026.
I 2025 har arkæologerne blandt andet lavet forundersøgelser på to store traceer i forbindelse med anlæggelsen af Rute 15 og en naturgasledning. Undervejs stødte Museum Midtjyllands arkæologer blandt andet på såkaldte hulbælter, kilometerlange bånd af tætliggende huller, som prægede landskabet for omkring 2.500 år siden. Denne aften kan man høre om arkæologernes tanker før, under og efter udgravningerne.
Der bliver også mulighed for at komme helt tæt på nogle af årets flotte fund. De fleste stammer fra bronzealderen og gemmer på både sjove historier og ny viden. Samtidig vil museet løfte sløret for næste års projekter - og de nye opdagelser, der venter.
Foredraget finder sted på Tekstilmuseet i Herning og alle er velkomne.