Event Information
Ons. d. 26. august 2026 , kl. 17.30-18.30.
Højhuset Kulturhotel, Højskolevej 11
(Entré: 110 kr)
Skal du afsted?
Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.
Komponistkampen
Alt kan ske, når operahistoriens største komponister tørner sammen i kamp. Hvem skriver de smukkeste melodier? Hvem rammer de største følelser?
Og hvilken komponist fortjener egentlig titlen som operaverdenens ubestridte mester? Dette afgøres, når fire sangere kaster sig ud i arier, duetter og ensembler i et musikalsk og festligt knockoutshow
Publikum er med hele vejen og bestemmer, hvilke komponister der går videre, og hvem der må forlade turneringen
Kampen kommenteres med skarphed, humor og kærlig musiknørderi af Magnus Larsson i samspil med Louise Schrøder ved klaveret. Undervejs bliver der både plads til rivalisering, operahistoriske fun facts og masser af genkendelige musikalske højdepunkter
Glæd dig til et helt nyt koncertformat med højt humør, store stemmer og afgørelser helt til sidste tone. Mozart møder Monteverdi. Wagner udfordrer Verdi. Puccini kæmper mod Bizet. Og først når kampen er fløjtet af, står én komponist tilbage med pokalen og æren som operaverdenens mester anno 2026
Onsdagssoiré
Tilføj en ekstra akt til din onsdag med fællesspisning imellem Komponistkampen og Stor stemme, og få en hel aften i Højhuset Kulturhotel, hvor mad og musik spiller sammen
Komponistkampen er en del af Herning Opera Festival og præsenteres i samarbejde med Højhuset Kulturhotel