Event Information
Ons. d. 26. august 2026 , kl. 12:12.
Herning Kirke, Østre Kirkevej 1A
(Fri entré)
Skal du afsted?
Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.
Opera i Tårnet
Fra Herning Kirkes top strømmer opera tonerne op.
Denne onsdag kan man løfte blikket og ørerne mod kirketårnet på Herning Kirke, hvor Benjamin Davis Maack lader klokkernes klang brede sig ud over byens tage og ned gennem gaderne.
Benjamin fortolker dele af det kendte operarepertoire på kirkens imponerende klokkespil med 48 klokker, støbt i Annecy-le-Vieux i Frankrig hos det traditionsrige Paccard-støberi. Den største klokke vejer 1,35 ton, og hele instrumentet vejer 8,5 ton, så det er et instrument med tyngde - ikke kun fysisk, men også i lyd og historie.
Koncerten varer ca. 30 minutter og kan opleves fra de opstillede stole på kirkens forplads under åben himmel eller inde i Herning Kirke i tilfælde af regn.
I forbindelse med koncerten byder Herning Opera Festival på et glas bobler.
Koncerten præsenteres i samarbejde med Herning Kirke.