Event Information
Lør. d. 29. august 2026 , kl. 11:00.
Herning Bibliotekerne, Østergade 8
(Fri entré)
Skal du afsted?
Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.
Sangerliv
To generationer Koppel i samtale om et familieliv i sangens tegn.
Ét efternavn. To generationer. To tenorer.
Thomas Peter Koppel og Jonathan Koppel er far og søn. Begge tenorer og begge med operaen som levevej. Sammen med Mads Bille, Herning Opera Festivals medstifter og tidligere kunstneriske leder, inviterer de ind til en samtale om at vokse op som en del af den kendte og musikalske Koppel-slægt. Om at finde sin egen stemme og sin egen vej til scenen, om fælles erfaringer og forskellige tider.
Undervejs flettes musikalske indslag ind og giver samtalen både klangbund og kontrast.
Tag plads, lyt med, og kom tættere på et sangerliv set gennem to generationer.
Arrangementet præsenteres i samarbejde med Herning Bibliotekerne.
Oplev Thomas Peter Koppel og Jonathan Koppel i koncert
Samme dag kan både Thomas Peter Koppel og Jonathan Koppel opleves i koncerten Tre Tenorer, hvor de får selskab på scenen af tenor Anders Kampmann. Koncerten er kl. 19.30 i Vestre Anlæg.