Event Information
Lør. d. 29. august 2026 , kl. 15:00.
Vestre anlæg, Vestergade 1-100
(Fri entré)
Skal du afsted?
Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.
Magiske Mozart
En fejring af mennesket og musikeren bag noget af operaens mest elskede og udødelige musik.
Du har sikkert hørt tonerne fra Tryllefløjten, Figaros bryllup og Don Giovanni, men hvem var egentlig mennesket bag disse ørehængere?
Denne eftermiddag folder Mozarts verden sig ud. Et univers fuld af skønhed, skæv humor, store følelser og musikalsk magi. Wolfgang Amadeus Mozart var på mange måder mageløs. Ikke kun i sit musikalske talent, men også i sin personlighed og måde at være i verden på. Han var et menneske med en ekstraordinær energi, humor og en legende tilgang til livet, som også kom til udtryk i hans musik.
Med fortællelyst, humor og smittende begejstring tager DR's Mr. Mozart, Magnus Larsson, os tæt på både komponisten og mennesket Mozart. Undervejs flettes fortællinger om hans liv sammen med udvalgte arier og musikalske øjeblikke, som sætter lyd på fortællingen om en af de mest elskede og kendte komponister.
Er du nysgerrig på, om du ved lige så meget om Mozart som Magnus gør, kan du dyste mod ham her: Den korte musikquiz
Vestre Anlæg - Herning Opera Festivals Parkscene
Fredag d. 28. og lørdag d. 29. august forvandles Vestre Anlæg til festivalens stemningsfulde samlingspunkt. Her kan man slå sig ned under de store bøgetræer med noget godt i glasset, og nyde magiske øjeblikke under åben himmel.
Dyk ned i hele festivalprogrammet på www.herningoperafestival.dk