Event Information
Ons. d. 2. september 2026 , kl. 19-20.45.
Herning Bibliotekerne, Østergade 8
Ukendt
Skal du afsted?
Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.
Rockklubben: Klassisk musik i pop- og rockmusikken
(venteliste) Kan du genkende klassisk musik i alt fra syrerock til popbangere?
Pop- og rockmusikken står på skuldrene af fortidens klassiske komponister, men det er ikke sikkert, at du har opdaget det. Vidste du, at f.eks. Billy Joel, Paul Simon, Mike Oldfield, Muse, Kim Larsen, Procol Harum og Billy Joel har haft fingrene i den klassiske kagedåse med melodier af bl.a. Bach, Beethoven, Rakhmaninov? Enten ved at lave deres egne versioner af de klassiske værker, eller ved at vende op og ned på et værk og derved skabt noget helt nyt.
Henrik Nørgaard fra Rockklubben har dykket ned i den klassiske musiks indtog i pop- og rockmusikken, og denne interesse vil han dele med Rockklubben.
Om Rockklubben
Holder du af rå rock, blid soul eller knitrende electronica, og har du lyst til at dele dine musikoplevelser med andre? Eller er du bare nysgerrig på forskellige slags musik inden for rockgenren? Så er Rockklubben lige noget for dig. Du behøver ikke at være mester i musikhistorie, du skal bare være nysgerrig og have lyst til at lytte og deltage i snakken.
Klubben mødes under hyggelige former 8 gange hen over vinteren på Biblioteket i Herning. Der vil hver gang være en oplægsholder, som vil guide klubben gennem aftenen og ofte vil det være klubbens egne medlemmer, som fortæller, viser filmklip og afspiller lydoptagelser.
Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig klubben, da der er et begrænset antal pladser. Pt. er der venteliste.
Yderligere information: Dorte Grout, tlf. 21 99 59 46, bibdg@herning.dk