Event Information

Torsdag den 13. februar 2020 , kl. 10.30 & 14.30.

Jyske Bank BOXEN, Kaj Zartowsvej 7

Ukendt

Køb/bestil billet

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Disney On Ice

Bon Jovi Jam

Populært disney-show forvandler jyske bank boxen med nye fortællinger.

Med et spektakulært sceneshow, fortryllende kostumer og nogle af verdens dygtigste skøjteløbere er der lagt op til en magisk vinterferie, når Disney On Ice 12. og 13. februar 2020 gæster Herning. Det bliver således tredje gang, Jyske Bank Boxen bliver omdannet til ét stort Disney-univers med de ikoniske karakterer i front. I det helt nye show Magical Ice Festival er frygtløse prinsesser omdrejningspunktet. Publikum bliver således taget med på en forunderlig rejse gennem populære Disney-universer som Frost, Vaiana, Den Lille Havfrue, Skønheden og Udyret samt To På Flugt med Rapunzel og Flynn Rider i hovedrollerne. Det er altså en sand stjerneparade af populære Disney-figurer, der snører skøjterne i Jyske Bank Boxen.

DISNEY TIL MINDSTE DETALJE
Detaljegraden er altid blevet dyrket i Disneys historik som filmskaber, og det er ingen undtagelse på underlag af is. Med de imponerende detaljer og såvel dansk tale som sang kan alle aldre nyde forestillingen, garanterer Carsten Svoldgaard fra CSB Island Entertainment, der er en af Disneys danske samarbejdspartnere. - Disney On Ice har altid været blandt de absolut største og bedste familieshows i verden, og showet næste år er i mine øjne et af de flotteste til dato. Disney har fokus på alle de små detaljer og ved præcis, hvordan man laver en forestilling, der både fanger unge og gamle, drenge og piger, fortæller Carsten Svoldgaard og fastslår: - Hvis man er bare den mindste smule interesseret i Anders And, Elsa, Ariel, Rapunzel, Vaiana, Buzz Lightyear eller de andre klassiske Disney-figurer, så bliver Disney On Ice: Magical Ice Festival en stor, stor oplevelse.

MOD OG MAGI
Frygtløse prinsesser, mod og magi er hovedingredienserne i det nyeste skud på Disney On Ice-stammen. Publikum i Jyske Bank Boxen kan opleve tapre Vaiana og halvguden Maui på en farefuld færd for at levere det stjålne hjerte tilbage til Te Fiti, mens Anna og Elsa begiver sig på en rejse gennem det kolde og funklende Frost-landskab i selskab med den altid underholdende snemand Olaf. Og så har krabben Sebastian travlt med at holde styr på den noget eventyrlystne Ariel, alt imens den dristige Rapunzel og den charmerende Flynn Rider møder forhindringer på deres flugt. Og endelig sørger Udyret og hans fortryllede følge for et spektakulært show for den skønne Belle

Yderligere information

STED
Jyske Bank Boxen
Kaj Zartows Vej 7
7400 Herning

TID
Onsdag 12. februar 2020
kl. 10.30
kl. 14.30
kl. 18.30

Torsdag 13. februar 2020
kl. 10.30
kl. 14.30

Dørene til Jyske Bank Boxen åbner 1 time før hver forestilling.

Ankomstbygningen er åben fra kl. 09 og hele dagen
Her findes bar, toiletter mv.

Forestillingen varer ca. 2 timer inkl. pause
1. afd. 47 min. Pause 15/20 min
2 afd. 60 min.

TELESLYNGE (IKKE MULIGT)
Der er produktionsmæssigt ikke mulighed for teleslynge til denne event.

RESTAURANT
Se alle restauranter i Herning her.

ARRANGØR
Feld Entertainment, Live Culture & CSB Island Entertainment.

Transport

BUS
BYBUS TIL JYSKE BANK BOXEN
Kør med linje 6 fra bybusterminalen til MCH Messecenter Herning, eller ekstra busserne på linje 6 fra Herning Stadion Perron 7 til Jyske Bank Boxen. Ekstra busser forventes at køre før og efter shows, yderligere info her på siden tættere på showdatoerne.

Find alle buskøreplaner på midttrafik.dk

TOG
Se togtider på rejseplanen.dk. Se oplysninger om priser og billetter på mitarriva.dk og dsb.dk.

TAXA
Herning Taxa bestilles på tlf.: 9712 0777