Event Information

Onsdag den 19. februar 2020 , kl. 18.30.

Herning Bibliotekerne, Østergade 8

Ukendt

Køb/bestil billet

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Worst case scenario

Bon Jovi Jam

En personlig historie om mobning, ensomhed, depression og angst.

22-årige Yasmin Wearing fra Herning fortæller i sit personlige foredrag om et liv om mobning, depression, ensomhed og angst. Hun fortæller om symptomer og hvordan man hjælper sig selv og sin omverden, med at komme igennem det og ud på den anden side.

Yasmin tager i sit foredrag udgangspunkt i sin egen historie og stiller bl.a. skarpt på, hvilke konsekvenser vores handlinger har for andre menneskers liv.

Allerede i folkeskolen blev Yasmin udsat for mobning og det fortsatte op igennem hendes gymnasietid, hvor ensomheden overskyggede alt.

Da Yasmin blev syg, oplevede hun svigt fra omverdenen. Hun følte at hun var "for meget" for andre at håndtere. Hun følte sig alene. Hun forelskede sig og troede at hun havde mødt sit livs kærlighed, men det blev en stor skuffelse, da kæresten viste sig at være både aggressiv og manipulerende.

Yasmin stod igen alene tilbage med følelsen af aldrig at være god nok. Hun havde udviklet et meget lavt selvværd og levede med en konstant tvivl på sig selv og andre. Hun havde mistet al livsglæde, gejst, drivkraft og udadvendthed. På det tidspunkt kæmpede Yasmin med svære selvmordstanker og selvskadende adfærd.

Rigtigt mange danskere, også børn og unge, oplever på et tidspunkt at blive ramt af enten depression eller angst i forskellige grader. Det er dokumenteret, at det er yderst vigtigt at gribe ind i tide - og ikke først når symptomerne er så voldsomme, at det er åbenlyst, at der er noget galt.
Det er derfor meget vigtigt at vi alle bliver bedre rustet til at vide, hvad vi skal kigge efter eller være særligt opmærksomme på, så vi kan nå at gribe ind før det pludseligt har udviklet sig til en alvorlig tilstand eller psykisk sygdom.

I dag har Yasmin heldigvis fundet sin vej tilbage til livet.

Kom og hør hendes fortælling, der - trods alvoren - rummer masser af håb og tro på, at man kan få sit liv tilbage efter svær depression og angst og dermed flytte sig væk fra "worst case scenario".

Det er gratis at deltage - men kræver tilmelding.
Hent din billet her

Foredraget er arrangeret i samarbejde med headspace Herning.

Foto: Claus Reinholdt