BEMÆRK: De fleste kultursteder i Herning Kommune er åbne igen. De følger naturligvis myndighedernes retningslinjer og gør alt, hvad de kan for at sikre publikum gode og trygge oplevelser. På grund af nedlukningen, flytninger aflysninger af arrangementer i en periode kan der være enkelte arrangementer i kalendervisningen, som er fejlbehæftet. Visningerne har link til arrangørernes hjemmeside, hvor du altid er sikret de seneste opdateringer på arrangementerne. HerningErKultur Helt Sikkert!

Event Information

Tirsdag den 4. til torsdag den 6. august 2020 , kl. 11-14.

HEART Herning Museum of Contemporary Art, Bitten og Aage Damgaards Plads 2

(Fri entré)

Find vej her

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Gratis kunstworkshop for unge mellem 12 og 16 år

Bon Jovi Jam

Er du mellem 12 og 16 år og har du lyst til at være kreativ i din sommerferie? I uge 32 har vi en sjov og spændende kunstworkshop for unge, og det er ganske gratis Læs mere og tilmeld dig nedenfor, der er tilmeldingsfrist d. 20.juli.

Tre dages kreativitet på HEART 4. - 6. august

Du har sikkert taget en selfie mange gange, men har du nogensinde prøvet at lave et portræt af dig selv som et ekspressionistisk maleri eller en kubistisk collage? Med udgangspunkt i udstillingerne på HEART udformer vi hver dag vores egne selvportrætter med sjove teknikker, oliefarver, akryl og collage og lærer på den måde os selv at kende.

Over tre dage her på HEART kan du lære den kunstneriske genre 'selvportrættet' at kende. På vores kunsthold lærer du om, hvordan selfien kan bruges til iscenesættelse i både kunsten og popkulturen. Vi sammenligner billeder fra snapchat og instagram med værkerne i udstillingen And Everything Was True af Chloe Wise, og vi taler om, hvad forskellen på en selfie og et selvportræt egentlig er. Vi diskuterer, hvornår et selvportræt er godt, hvad der er smukt, spændende, provokerende, og 'for meget' - og hvorfor...Men, vi skal først og fremmest være kreative og have det sjovt.

Tilbuddet er gratis. Så, hvis du er mellem 12 og 16 år, og hvisdu har lyst til at bruge tre dage af din sommerferie på ateksperimentere med din kunstneriske side, så meld dig til!

Målgruppe
12-16 år, både drenge og piger.
Man behøver ikke at være dygtig til at tegne eller male iforvejen.
HEART stiller alle materialer til rådighed - Det eneste du selv skal medbringe er din madpakke.

Ugeplan
Vi starter hver dag med en introduktion og en kort rundtur i HEARTs to udstillinger, hvor vi ser på et udvalg af portrætterog selvportrætter. Vi dykker især ned i værker af Chloe Wise og undersøger hendes brug af virkemidler såsom farver, stil/tøj, blik/udtryk, kropssprog, objekter og symboler. Bagefter giver vi os i kast med at lære en udvalgt teknik,som vi bruger til at udforme dagens selvportræt. Rent teknisk tager vi udgangspunkt i et foto af os selv (taget med telefonen), og på baggrund af det, laver vi værker medforskellige materialer fx akrylmaling og fedtfarve.
Vi arbejderogså med forskellige metoder som f.eks. maleri og collage og taler om, hvordan metoden har betydning for resultatet.

Tirsdag
Teknisk forløb: Ekspressionisme/cobra (kubisme)Materialer og metoder: Fedtfarver og papir

Onsdag
Teknisk forløb: Surrealisme/magisk realisme/symbolismeMaterialer og metoder: Akryl og lærred

Torsdag
Teknisk forløb: Pop-artMaterialer og metoder: Fedtfarver, akryl, collage og papir

Tidspunkt: UGE 32
Tirsdag d. 4. aug. : 11.00 - 14.00
Onsdag d. 5. aug. : 11.00- 14.00
Torsdag d. 6. aug. :11.00 - 14.00

Målgruppe: 12- 16 år, drenge og piger
Gratis at deltage

Tilmelding til Anja Lemcke Stær: als@heartmus.dk
send navn, køn og alder, samt et mobil nr.

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 20 juli
Max: 15 deltagere