BEMÆRK: De fleste kultursteder i Herning Kommune er åbne igen. De følger naturligvis myndighedernes retningslinjer og gør alt, hvad de kan for at sikre publikum gode og trygge oplevelser. På grund af nedlukningen, flytninger aflysninger af arrangementer i en periode kan der være enkelte arrangementer i kalendervisningen, som er fejlbehæftet. Visningerne har link til arrangørernes hjemmeside, hvor du altid er sikret de seneste opdateringer på arrangementerne. HerningErKultur Helt Sikkert!

Event Information

Mandag den 23. november 2020 , kl. 19.

Herning Bibliotekerne, Østergade 8

Ukendt

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

HerLitt: Jesper Clemmensen om "Afhopperne"

Bon Jovi Jam

Om flugt og overlevelse i et uhyrligt regime.

Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, to små drenge og svigermor overbord fra den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorefter de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.

Oplev forfatter og journalist Jesper Clemmensen fortælle om sin seneste udgivelse, "Afhopperne", der er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelses-lejren i Auschwitz, blive fanget bag Jerntæppet i Prag for til sidst at undslippe kommunismen via Danmark. Her kom de to familier kun i land, fordi heltemodige danskere forhindrede det østtyske mandskab i at stoppe familiernes flugt. Senere kunne familierne immigrere til Amerika med hjælp ingen ringere end Niels Bohr, som havde engageret sig i deres sag.

Jesper Clemmensen vil tage os med ind i en fortælling om at gennemleve totalitære regimer, se det meste af sin familie blive udslettet og selv søge friheden med en dristig og hårrejsende flugt fra Prag og op gennem Østtyskland.

Bogen er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang - bl.a. Jan Rocek, der stadig lever - og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande.

Jesper Clemmensen er journalist og forfatter og har tidligere bl.a. skrevet en række bøger om Den kolde krig og DDR.

Det er gratis af deltage i alle HerLitt-arrangementer. Grundet CoVid-19 udbydes der dog kun et begrænset antal billetter til foredraget. Det er nødvendigt at have hentet en adgangsbillet på forhånd.

Adgangsbilletter kan hentes fra 1.okt. kl.10.00 her >>

Arrangementet er en del af HerLitt, som er Herning Bibliotekernes årlige litteraturfestival.
Du kan læse mere om HerLitt her >>