Event Information

Lørdag den 5. februar til søndag den 18. september 2022 , kl. 10.

HEART Herning Museum of Contemporary Art, Bitten og Aage Damgaards Plads 2

(Entré: 75 kr)

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Vestkyst - Henrik Saxgren

Bon Jovi Jam

Vestkyst er særudstilling med den danske fotograf Henrik Saxgren. Udstillingen er den sidste i rækken af udstillinger på HEART, som sætter et nuanceret fokus på begreberne "den vilde natur" og "det kultiverede landskab".

Henrik Saxgrens kyststrækning fra Skagen til Vadehavet er skildret med en langsommelighed som trodser fotografiets øjeblikkelighed. Henrik Saxgren har i en årrække arbejdet med reportagefotografiet som omdrejningspunkt, og han har skildret liv og landskab i mange dele af verden - fra Nicaragua til Thule. Mange af disse motiver er intense og dramatiske, men Henrik Saxgren har siden søgt en langsomhed og fordybelse i motiverne, som også genspejles i det fotografiske udtryk i værkerne i udstillingen Vestkyst.

Udstillingen vil indeholde ca. 40 ny producerede fotografier fra serien En Linje i Verden (2021) og ca. 10 fotografier fra Tøndermarsken (2019). Nogle af værkerne er udgivet i den anmelderroste bog En Linje i Verden, som er et samarbejde mellem Henrik Saxgren og forfatter Dorthe Nors. Det vil være første gang publikum har mulighed for at opleve værkerne samlet.

Henrik Saxgrens linje i verden består af brede hvide sandstrande, skrånende vindblæste klitter, stejle skrænter og marskland. Det er en natur i rastløs bevægelse, spændt ud mellem mennesket og universet er linjen både foranderlig og cyklisk uendelig. Saxgrens natur er ikke en romantisk fortælling, men fortæller historien om en vindblæst uregerlig kyst, hvor den trygge døgnrytme og den truende uforudsigelighed skildres med autentisk råhed. 'en hyldest til den natur vi er i gang med at ødelægge'. (citat: Henrik Saxgren)