Event Information
Lørdag den 14. oktober 2023 , kl. 10.30.
Dagmar Bio, Bredgade 36
(Entré: Billet 75 kr)
Skal du afsted?
Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.
TegneTips og Herlige Historier med Martin Sommer
Velkommen til en hyggeligt efterårsferie-aktivitet for børn fra før-skolen og opad, hvor Martin Sommer live-tegner og fortæller.
Martin tegner historier, der vokser frem med input fra børnene, og læser højt fra sin succesfulde børnebog "Ringo må ikke få firkantede øjne" fra serien om drengen Ringo, der kigger ALT for meget på sin skærm. I hvert fald hvis man spørger Ringos far. Men er far overhovedet bedre selv? Hvad i alverden er meningen?
De fleste børn tegner. Men når de rammer 10 års alderen, bliver de bevidste om, at tegningerne ikke ligner virkeligheden. Og derfor stopper de fleste igen. Det er en skam, for at tegne gør os i stand til at afprøve og lege med følelser og idéer på måder, vores talte sprog ikke gør.
Skærmenes indtog i hverdagen har bestemt heller ikke gjort det nemmere, at fastholde børns naturlige interesse i kreativitet og analog leg. Dette arrangement har til formål at stimulere lysten til tegning, kreativitet og leg. Børnene bliver ikke nødvendigvis de store tegnere her, men forhåbentlig kommer de hjem med en øget lyst til at vælge at tegne og være kreative, i stedet for at kaste sig over skærmen som det første.
Martin tegner og fortæller i ca. 45 minutter, hvorefter børnene har mulighed for selv at tegne. Medbring gerne dine ynglingsfarveblyanter hjemmefra. Efter showet serverer Dagmar Bio kage og saft, som er inkluderet i billetprisen.
Arrangementet er støttet af Kulturelt Samråd Herning