Event Information

Fredag den 22. september 2023 , kl. 17:00.

Sørvad Kultur- og Idrætscenter, Vognstrupvej 11

(Entré: Barn: 170 kr | Voksen: 220 kr)

Find vej her

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Cirkus Mascots "Glad I Låget" i Sørvad

Bon Jovi Jam

Cirkus Mascot kommer til byen med årets cirkusforestilling "GLAD I LÅGET" som spilles inde i Sørvad Kultur- og Idrætscenter. Det er cirkus i børnehøjde for hele familien! Levende underholdning med dygtige artister, dejlige dyr og den sjoveste klovn!

Om forestillingen:

Hos Cirkus Mascot tror vi på, at det igen er blevet tid til at have mange bolde i luften. Vi glæder os til at jonglere med magiske minutter og mennesker, der slanger sig i projektørlyset. Vi bærer hinanden på hænder og fødder, og vi bobler af glæde ved udsigten til at være sammen med et publikum, der har blik for livsglæden. Cirkus er gåsehud og griseri, en talentfuld pony med blik for alle nuancer, imponerende akrobatik. Og tak. Tusind tak - faktisk, fordi I er med til at være traditionen tro. Klovnen, ham kender I. Han går aldrig i for små sko, til gengæld er han altid den, der veksler smil til grin med en grimasse, og Gulio kan noget, næsten ingen andre kan; han kan trylle. Blandt andet.

Cirkus Mascot er et familiedrevet cirkus; rejsende i øjeblikke for store og små. Det, man er fælles om. Programmet er som sædvanligt fyldt med dyr og mennesker, der gør sig helt ekstraordinært umage.

Info:

Alle pladser omkring manegen er efter "først til mølle"-princip og dørene til hallen åbner 1 time før forestillingen.

Forestillingen har en varighed på ca. 1 time og 45 min. inkl. en pause.

Børn under 3 år kommer gratis med ind, hvis de sidder på skødet af en voksen.

I pausen er der mulighed for at møde Ghita; et på ingen måde stædigt æsel, som ligger ryg til rideture for de mindste.

God plads til barnevogne og handicapvenlige adgangsforhold i hallerne.

Har du spørgsmål?

Så ring til vores kundeservice på: 20 74 50 52
(Telefontid alle dage fra kl. 10-12)

Se mere om årets forestilling og køb billet på:
https://cirkus-mascot.dk/