Event Information

Lørdag den 11. maj 2024 , kl. 21.

Fermaten, Smallegade 4

(Entré: 305 kr + evt. gebyr)

Køb/bestil billet

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Hit Med 80'erne (Lørdag)

Bon Jovi Jam

Danmarks mest populære 80'er-orkester, Hit med 80'erne kommer igen til Herning. På sætlisten er alle de sange, du kender fra den danske rocks guldalder.

Kom indenfor og genopliv de udødelige hits fra Tøsedrengene, Rocazino, RayDeeOhh, Gnags, News, TV2, Dodo & The Dodo's, Gnags - fortsæt selv listen. Hit med 80'erne var for første gang i øvelokalet den sommer, hvor John "Faxe" Jensen ramte den lige i røven og sendte Danmark afsted mod titlen som europamester i fodbold. 1992 er længe siden. Dengang var orkestret bare en sjov idé. Ingen havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvad der ventede. 2022 var Hit med 80'erne således på 30 års jubilæumstur. Den ene udsolgte koncert efter den anden blev det til overalt i Danmark. Stadig med sangene, anekdoterne og minderne fra dengang i 80'erne som bindemiddel. Den danske sangskat fra det pastelfarvede årti er tilsyneladende helt uden udløbsdato. Faktisk har tendensen de seneste år været, at den danske 80'er-rock er mere populær end nogensinde. Måske er sangene snurret fast til de dramatiske begivenheder for snart 40 år siden. Mens Danmark skrålede "Indianer", "Jeg Elsker Dig" og "Afrika", rasede Den Kolde Krig uden for døren. Frygten for atomkrig var massiv, vi blev bevidste om miljøtruslerne, og den danske økonomi måtte hales i sikkerhed fra det, en politiker havde kaldt for afgrundens rand. Til sidst faldt Berlin-Muren, og hele verden blev en anden. Men sangene. De står endnu. Hit med 80'erne genopliver musikken, der betød så meget for så mange. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80'er-stjerner og deres sange, som gør det hele muligt. Flere af dem har fra tid til anden været med på scenen hos Hit med 80'erne. Men orkestret kan først og fremmest selv. Vi ses derude