Event Information

Søndag den 19. november 2023 til søndag den 5. maj 2024 , 10:00-16:00.

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Birk Centerpark 1-3

(Entré: Voksne 85 kr; pensionister, studerende, grupper på min. 8 pers.; 70 kr; børn u/ 18 år GRATIS)

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

HØST - En kontrafaktisk udstilling

Bon Jovi Jam

Med udgangspunkt i kunstnersammenslutningen Høst viser udstillingen værker af 6 oprindelige Høst-medlemmer - heriblandt Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt - i dialog med værker af 10 samtidskunstnere.

Med trolde, nisser og mytiske skabninger og inspireret af vitalistiske strømninger stræbte kunstnergruppen Høst i 1930'erne og 1940'erne mod at udvide grænserne for liv og frihed i en tid, hvor ødelæggelse af alt liv på planeten pludselig var blevet en reel mulighed. I vores egen tid stiller spørgsmålet om liv og frihed sig igen som en følge af samfundets fragmentering og krisetilstand. Hvordan ser friheden ud i dag - hvis den da findes og ikke blot er utopi?

Det spørgsmål har givet anledning til at genbesøge de spontan-abstrakte kunstnere i Høstgruppen og gå i dialog med de livsformer og myter og den mangfoldighed af væsener, som befolker deres billeder. Høstudstillingen fandt sted på Den Frie fra 1934 og frem til 1949, hvor den brød sammen, og de abstrakte kunstnere fortsatte videre i CoBrA-bevægelsen. Høst - en kontrafaktisk udstilling er en spekulation over, hvordan en Høstudstilling kunne se ud i dag, hvis kunstnergruppen ikke var gået i opløsning.

Det gennemgående motiv er menneskets forbindelse med dyr, med naturen og verdensrummet. De hverdagslige, formløse og overnaturlige væsener, som værkerne giver form, kan både opfattes som tegn på det totale sammenbrud i en tid tynget af kriser og som varsel om en ny frihed på fantasiens og den utøjlede kreativitets præmisser. Udstillingen udforsker liv, folkelighed og tilblivelse - og inviterer til at se fortid og samtid, umiddelbarhed og eftertanke, i åben udveksling.

Deltagende kunstnere: Anne-Mette Schultz & Rasmus Røhling, Asger Jorn, Astrid Svangren, Benedikte Bjerre, Carl-Henning Pedersen, Claus Hugo Nielsen, Else Alfelt, Ernest Mancoba, Henry Heerup, Kasper Akhøj & Tamar Guimarães, Maria Wæhrens, Mette Rasmussen, Morten Knudsen, Saskia Te Nicklin, Sonja Ferlov Mancoba og Søren Andreasen.

Udstillingen er generøst støttet af:

Arne V. Schleschs Fond

Augustinus Fonden

Carl-Henning Pedersen Fonden

Carl-Henning Pedersen og Sidsel Ramsons Fond

Dansk Tennis Fond

Knud Højgaards Fond

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond

Lemvigh-Müller Fonden

Statens Kunstfond

William Demant Fonden