Event Information
Fredag den 21. juni 2024 , 13-16.
P-pladsen, Nørregade 7
(Fri entré)
Skal du afsted?
Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.
ContainCultureSport - Boksning
Kom og mød UngHernings boksehold og få en autograf af den professionelle bokser Dina Thorslund ved CONTAINCULTURESPORT foran Huset7 i Nørregade.
Det ubetinget største navn på den danske boksescene.
Dina er nr. 1 på Ring Magazines verdensrangliste, nr. 2. på BoxRec, og "pound-for-pound" er hun nr. 10 blandt alle kvindelige boksere i hele verden! Hun er tidligere europamester og verdensmester i super bantamvægt, og bokser i dag i bantamklassen, hvor hun er verdensmester i WBO-regi. Dinas kendetegn som bokser er især, at hun er ekstremt hårdtslående og så er hun med årene og erfaringerne blevet en rigtig dygtig taktiker i ringen. Dina har en utroligt stor popularitet (især i det vestjyske), og en meget stor del af hendes kæmpe fanbase er altid på plads ved ringside, når hun kæmper.
Træning hvor du kan opnå fysisk styrke, mental klarhed og selvdisciplin gennem intens boksetræning. Vi træner hver mandag nede på terminalen. Kom og være en del af fællesskabet samtidig med at du kommer i form på en sjov og udfordrende måde!
Arrangør: Ung Herning
UngHerning er et ungdomsunivers med flere afdelinger. Fælles for hele organisationen er, at vi - på det ene eller andet plan og niveau - arbejder på at danne livsduelige unge mennesker. Med udgangspunkt i fællesskaber, engagement og troværdighed, gør vi vores bedste for at skabe rammerne for en udfordrende, spændende og udviklende hverdag for børn og unge