Event Information
Tirsdag den 1. juli 2025
Højhuset Kulturhotel, Højskolevej 11
Ukendt
Skal du afsted?
Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.
Ferie-yoga for børn og bedsteforældre 1. july

Yoga for bedsteforældre & børnebørn - en dag med bevægelse, leg og hygge. Ferien nærmer sig, og mange bedsteforældre finder sig pludselig forfremmet til barnepiger, mens forældrene knokler på at blive ferieklar.
Spørgsmålet er så: Hvad skal man finde på, så feriedagene ikke kun består af skærmtid, sukkerchok og skøre sovevaner?
Heldigvis har Højhuset i samarbejde med den superseje yogalærer Annemette Linneberg fra Linneberg Yoga sammensat en hyggelig yogadag for bedsteforældre i alle aldre og deres børnebørn (7-11 år). Vi lover en dag med grin, blide stræk og masser af samvær - og vi har tænkt på alle! Både Jens på 8 med de stive fodboldben og mormor Gerda med let slidgigt i hoften.
Program
10.00-11.00 - Yoga for alle
Vi starter dagen med en blid og legende yogatime, hvor alle kan være med.
11.00-11.20 - Kaffepause
Tid til en lille pause med kaffe, saft og frisk frugt.
11.20-11.50 - Yoga for børn
Mens bedsteforældrene nyder en ekstra kop kaffe i Pejsestuen, får børnene lov at udfolde sig på yogamåtten.
12.00-13.00 - Frokost & fri leg
Vi samles om en hyggelig og børnevenlig frokost i Spisesalen eller i Atriumgården, hvis solen skinner. Hvis børnene er færdige før de voksne, kan de spille fodbold i haven, hilse på fårene, spille bordtennis eller tage en tur op på 15. etage og nyde udsigten - naturligvis sammen med en voksen.
13.00-14.00 - Bevægelse & afspænding
Vi runder dagen af med lette bevægelsesøvelser og en dejlig afspænding, så alle går herfra med ro i kroppen og smil på læben.
Billetprisen gælder for én voksen og ét barn og inkluderer
Yoga-undervisning
Formiddagsservering: kaffe, saft og frugt
Frokost inkl. postevand
Frokost-menu
Tortillaruller med kylling, agurk og karrydressing
Frikadeller med stegte kartoffelbåde og dip
Tomat/squash tærte med revet ost
Pastasalat
Gnave-grønt
Frisk frugtsalat med vaniljecreme
Ønsker du at medbringe et ekstra barn eller en ekstra bedsteforælder, kan der købes ekstrabilletter via linket. Pris; 325/pers